Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

UNESCO Verdensmålskole

Sønderskov-Skolen er en del af netværket for UNESCO Verdensmålskoler

Godt 35 danske skoler deltager aktivt i UNESCOs verdensomspændende skolenetværk med fokus på undervisningsforløb og materialer, der sætter Globalt medborgerskab og Bæredygtig udvikling på elevers og læreres dagsorden.

UNESCO skolenetværk startede i 1953 og har nu over 9.000 deltagende uddannelsesinstitutioner fordelt på 180 lande. Skolenetværket er også kendt som ASP-net, hvor ASP står for Associated Schools Project Network.

Formålet med dette netværk af skoler, knyttet til UNESCO, er at fremme dialog og samarbejde på tværs af landegrænser, kulturer og kontinenter for derved at bidrage til fredelig sameksistens og til udvikling af kultur og uddannelse for fred - helt i tråd med FN's og UNESCO's værdigrundlag og opgave.

Sønderskov-Skolen deltager aktivt i netværket for globalt medborgerskab, hvis formål er at styrke eleverne i, at kunne påtage sig en aktiv rolle i mødet med og løsningen af globale udfordringer samt at kunne bidrage aktivt til en mere fredelig, tolerant og inkluderende verden.

Globalt medborgerskab indebærer en oplevelse af, at man tilhører et større samfund og en fælles menneskehed. Det lægger vægt på politisk, økonomisk, social og kulturel gensidig afhængighed og indbyrdes forbundethed mellem det lokale, det nationale og det globale.

Derudover deltager Sønderskov-Skolen i netværket for bæredygtig udvikling, hvis formål er at styre eleverne i at kunne påtage sig en aktiv rolle i mødet med og løsningen af globale udfordringer samt at kunne bidrage aktivt til en mere fredelig, tolerant og inkluderende verden.